Af Andreas Schröder, Overlæge, ph.d. og speciallæge i psykiatri.
Grænsen mellem almindelig mistrivsel, decideret omsorgstræthed og egentlig psykisk sygdom er ikke altid skarp. Tværtimod.
Psykisk sygdom er en fælles betegnelse for tilstande, der påvirker et menneskes tanker, følelser, adfærd og evne til at fungere i hverdagen. Ofte påvirkes også selvopfattelsen og relationerne til andre.
Men hvornår er man egentlig syg?
Det enkle spørgsmål rummer ikke ét enkelt svar. Hos CuraVita oplever vi ofte, at mennesker i hjælpefag har vidt forskellig forståelse af og holdninger til psykisk sygdom. Forståelsen præges af egne livserfaringer, men også i høj grad af ens faglige baggrund som f.eks. læge, socialrådgiver, præst, psykolog eller udsendt nødhjælpsarbejder.
Hvor går grænsen?
Sundhedsprofessionelle er ofte trænet i at trække en klar grænse mellem sygdom og sundhed. Sygdom defineres ud fra objektive fund eller typiske symptommønstre, og diagnosekoder og andre kategorielle systemer bruges både til kommunikation fagpersoner imellem og til at vælge evidensbaseret behandling som f.eks. medicin eller terapi.
Diagnoserne er altså et sundhedsfagligt arbejdsværktøj – ikke et ”stempel”, der siger noget om selve personen. Samtidig sikrer diagnosesystemet, at der på tværs af lande anvendes de samme fagligt bredt anerkendte diagnosekriterier til at afgøre, om en person er ramt af psykisk sygdom. Uden denne faglige enighed ville det være vanskeligt at sikre en ensartet høj faglig standard i behandlingen af psykisk sygdom.
Præster, pædagoger eller nødhjælpsarbejdere derimod vil ofte have en bredere forståelse af psykisk lidelse, da de ikke skal bruge diagnoseværktøjet i deres daglige arbejde. Disse faggrupper er ofte trænet til at forstå psykisk lidelse i lyset af kulturelle, religiøse, kontekstuelle eller historiske perspektiver, hvor der ikke findes en endegyldig sandhed om, hvor grænsen mellem psykisk syg og psykisk rask præcist går. I dette fleksible perspektiv betragtes menneskers trivsel snarere som et kontinuum med “syg” og “rask” som yderpunkter. Hvilket kan stå i kontrast til behovet for mere kategoriske og rettighedsbaserede vurderinger, hvor man enten er “syg” eller “rask” – hvor man enten “har ADHD” eller “ikke har det”.
Den konkrete kontekst
Nogle fagpersoner kan dog stå i situationer, hvor en gængs grænse mellem ”syg” og rask” slet ikke kan defineres.
Når det ydre pres bliver stort nok, vil langt de fleste mennesker få det skidt og udvikle psykisk mistrivsel eller decideret sygdom. Dette kender vi f.eks. fra sygehusafdelinger, hvor arbejdspresset er blevet så kraftigt og arbejdsmiljøet så dårligt, at sygeplejersker og læger på stribe må sygemelde sig. Her er det de ydre omstændigheder, der skubber dedikerede mennesker hen imod sygdom.
I en mere ekstrem udgave kan nødhjælpsarbejdere være vidne til psykiske traumer, grusomhed og ufattelig menneskelig lidelse i en grad, hvor ”normaliteten” for længst er forladt. Og hvor der alligevel ikke kan tilbydes behandling for de psykiske skader blandt de mennesker, man skal hjælpe, fordi det primært gælder at sikre overlevelsen eller reducere antallet af menneskelige ofre.
Der er altså situationer, hvor det er meningsfuldt at tale om psykiske sygdomme som veldefinerede tilstande, der kan diagnosticeres og behandles – og situationer, hvor en sådan tilgang kan blive decideret misvisende, idet den enkeltes sygdom slet ikke meningsfuldt kan forstås udenfor den konkrete kontekst. Her er det mere hjælpsomt at se på kontekstuelle faktorer – som f.eks. arbejdsmiljø eller ens familiære situation – end på den enkeltes symptomer.
En balanceret tilgang til psykisk lidelse
Hos CuraVita mener vi ikke, at de to tilgange er uforenelige: En reduktionistisk biomedicinsk forståelse af psykisk sygdom som en sygdom i hjernen står ikke i modsætning til en bredere, eksistentiel eller kontekstuel forståelse af psykisk lidelse.
Der er således ingen modsætning i en fagligt baseret behandling af en depression ved hjælp af medicin eller psykoterapi, samtidig med at personens lidelse kan forstås i lyset af et oplevet meningstab, arbejdsbetinget moralsk stress eller en troskrise. På samme måde kan man opfatte en persons panikangst som en ”lille dødsangst” i et eksistentielt perspektiv, uden derved at afskære personen fra evidensbaseret terapi til at håndtere panikangsten og kunne klare sin hverdag bedre.
Med andre ord: Der er brug for, at vi i sundhedsvæsenet anvender meget præcise definitioner af psykisk sygdom og bruger diagnoser for at sikre ensartet behandling, der er fagligt begrundet og meningsfuld. Og samtidig er det for mange mennesker betydningsfuldt at se deres sygdom i et bredere perspektiv. At blive mindet om, at mennesket altid er meget mere end sin sygdom – selv ved de sværeste psykiske lidelser.
Du fortjener din trivsel – uanset definition eller diagnosekode
Hos CuraVita lægger vi således vægt på en helhedsorienteret tilgang, og vi møder dig som et helt menneske, fordi både biologiske, psykologiske, relationelle og eksistentielle problemstillinger kan påvirke hinanden.
Vi tager svære psykiske lidelser alvorligt, hvad end det skyldes en medfødt eller erhvervet sårbarhed, er opstået ud af det blå eller udløst af en mere langvarig psykisk belastning, f.eks. på grund af svære arbejdsvilkår eller udfordringer i familien. Og vi tager det alvorligt, når du begynder at mærke de første tegn på mistrivsel gennem et skærpet fokus på, at sygdomme udvikles gradvist og kan forebygges.
Ved somatiske sygdomme – for eksempel diabetes – kan man bevæge sig fra trivsel til begyndende symptomer og videre til egentlig sygdom. Og det samme gælder inden for psykiatrien, hvor tidlige tegn på mistrivsel kan udvikle sig, hvis de ikke adresseres. Vi ved, at en tidlig indsats er uhyre vigtig for at hindre sygdomsudvikling og begrænse følgevirkninger – både for dig, der er ramt, og for din familie. Derfor arbejder vi ud fra principperne i en Stepped Care-tilgang, så du får den hjælp, der passer til dig. Vi har både forebyggende tilbud, rådgivning og tidlig behandling samt specialistbehandling, hvis du er alvorligt syg. Helt ligesom hvis det var en somatisk sygdom som diabetes.
Ser du begyndende tegn på mistrivsel? Eller er du hårdere ramt i livet? Så ræk ud.
Du og dine omgivelser fortjener, at du kan bevare dit nærvær i familien og din motivation i arbejdet. Og samtidig selv har det godt.
