Som sognepræst er Thomas vant til at være der for andre i livets mest sårbare øjeblikke. For at kunne blive ved med det, måtte han også selv vende blikket indad.
Interview med Thomas Nedergaard
Hvad arbejder du med?
– Jeg er sognepræst i den danske folkekirke i Fredericia.
Hvad var grunden til, at du søgte hjælp?
– Når man befinder sig i en position som mig, der er sognepræst, så står man dér med hele sit menneske og liv. Jeg kunne se, at der var noget i min opvækst og bagage, som jeg havde behov for at få vendt med en dygtig terapeut og behandler. Det var en løbende samtale med min hustru, der gjorde, at jeg søgte hjælp, men også mange input her og der. Vi havde allerede en forbindelse (til Styrk Familierne, i dag CuraVita), fordi min hustru og jeg tidligere har været udsendt og haft samtaler med andre fra teamet – fra Kompetenceenhed for Udstationerede. Det gjorde det tydeligt, at der var noget, jeg skulle arbejde videre med.
Tøvede du med at søge hjælp, eller var du hurtig til at reagere?
– Det har jeg ikke været tøvende overfor. Dagligdagens liv kan selvfølgelig gøre meget og også forhindre én i at søge hjælp. Men mit menneskesyn er, at vi alle kan have brug for en hjælpende hånd på den ene eller anden måde. Især når man som præst arbejder så intenst med mennesker og menneskelivet. Jeg møder mennesker, når de holder deres nyfødte barn eller skal tage afsked med et menneske, de holder af. Når de står i livets kriser eller befinder sig steder i verden præget af katastrofer. I de situationer møder jeg mennesker, som rækker ud til mig – og så er det naturligt for mig også selv at række ud efter hjælp.
Hvad bestod forløbet i for dig?
– Jeg havde samtaler med en af CuraVitas psykiatere, og det strakte sig over godt et års tid. Vi nåede omkring mange centrale temaer og fik bearbejdet meget, og på et tidspunkt gav det mening at afslutte forløbet. Senere opstod der nye situationer, som gjorde, at jeg så valgte at række ud igen.
Hvad har forløbet betydet for dig?
– Jeg plejer at sige, at det forløb, jeg har haft, har reddet mit ægteskab om fem år. For der er noget, jeg er blevet mere tydelig på i min egen bagage og opvækst. Jeg vil sige, jeg er blevet en bedre ægtemand og en bedre kollega. Fordi jeg har fået ting i mit personlige liv sat ind på rette hylder.
