Støtte udviklet til dig, der har en hjælperrolle

KontaktLæs mere
CuraVita tilbyder kurser, rådgivning, terapi og behandling – og en helhedsorienteret omsorg for livet.

Tilbud

Hvad vi tilbyder dig

CuraVita møder dig med behandling, gruppe-interventioner og familieorienteret støtte. Vi arbejder med evidensbaserede metoder og en dybere forståelse for det arbejde, du udfører.

Behandling

Individuel terapi for sundhedsprofessionelle

Vi tilbyder eksistentiel og relationel terapi tilpasset de særlige udfordringer, som hjælpere møder. Vores terapeuter forstår presset og belastningen i dit arbejde.

Gruppe

Gruppeforløb med fokus på det fælles

Vores gruppeinterventioner samler kolleger om fælles erfaringer og udfordringer. I et trygt rum kan du dele, blive hørt og lære af andres perspektiver.

Gruppe

Gruppeforløb med fokus på det fælles

Vores gruppeinterventioner samler kolleger om fælles erfaringer og udfordringer. I et trygt rum kan du dele, blive hørt og lære af andres perspektiver.

Gruppe

Gruppeforløb med fokus på det fælles

Vores gruppeinterventioner samler kolleger om fælles erfaringer og udfordringer. I et trygt rum kan du dele, blive hørt og lære af andres perspektiver.

Individuel terapi session

Rådgivning og tidlig behandling

Oplever du tegn på stress, tristhed, følelsesløshed, søvnproblemer, meningskrise eller tab af arbejdsglæde? Så ræk ud – jo tidligere, jo bedre.

Vores tilbud om rådgivning og tidlig indsats er til dig, der måske netop er blevet sygemeldt – eller er bekymret for at blive det, fordi du mærker begyndende mistrivsel. Vi tilbyder et afgrænset forløb, hvor vi gennem få samtaler skaber afklaring af din situation og dine behov. Sammen arbejder vi med konkrete strategier til, hvordan du genfinder motivationen i arbejdet, nedbringer arbejdsrelateret og moralsk stress og bevarer din tilknytning til arbejdsmarkedet uden at gå på kompromis med din trivsel. Hvis det viser sig, at du har brug for ekstra støtte, er der mulighed for mere intensiv behandling. Vi vægtlægger diskretion og garanterer fuld fortrolighed gennem hele dit forløb.

Individuel terapi session

Højt specialiseret og intensiv behandling

Er du måske ramt af stress, udbrændthed, angst, depression eller anden psykisk lidelse? Så anbefaler vi, at du søger behandling.

I vores specialiserede og intensive behandlingsforløb tilbyder vi en grundig diagnostisk afklaring, så vi kan identificere årsagen til dine symptomer og vurdere, om der kan stilles en konkret diagnose. Det skaber et solidt fundament for den rette behandling. Vi møder dig som et helt menneske og inddrager både biologiske, psykologiske, relationelle og eksistentielle perspektiver. Behandlingen tilpasses dine behov og kan f.eks. omfatte medicinsk behandling, parterapi, støtte til forældrerollen midt i det svære eller hjælp til børn og nære pårørende. Vi tilrettelægger forløbet i tæt dialog med dig, så det matcher dine behov og ønsker. Behandlingen kan sammensættes med afsæt i forskellige terapeutiske retninger og kan bestå af både individuel terapi og gruppeterapi.

Individuel terapi session

Psykologfaglig hjælp – før, under og efter en udstationering

Skal I som organisation udsende en medarbejder – eller er du selv på vej ud, allerede udsendt eller på vej hjem? En udstationering kan være berigende, men også udfordrende. Det kan være svært at tilpasse sig en ny kultur, samarbejdet kan være vanskeligt, og både den udsendte medarbejder og familien kan opleve mistrivsel.

Vores Kompetenceenhed for Udstationerede tilbyder støtte gennem hele forløbet. Før udrejse tilbyder vi psykologfaglig screening og forberedelsessamtaler med medarbejderen og eventuel partner og børn. Under udstationering er vi klar med online psykologsamtaler, parterapi, stress- eller depressionsbehandling, anden psykiatrisk bistand og støtte til børnene alt efter behov. Ved behov for akut hjælp tilbyder vi desuden online krisehjælp inden for 48 timer. Når udstationeringen afsluttes, anbefaler vi altid afsluttende psykologsamtaler, da hjemkomsten ofte kan være den sværeste periode, og derfor tilbyder vi også gruppeforløb – ’Third Culture Kids’-grupper – for børn og forældre.

Hvad går screeningen ud på – forud for udstationering?
Screening (samt hjemkomstsamtaler) indgår i vores tilbud til udstationerede medarbejdere og deresfamilier.Formålet med screeningen er at vurdere, om en udstationering kan anbefales. Samt at afdække eventuelleforhold, der bør tages højde for i forberedelsen eller under opholdet. Det kan f.eks. være sundhedsmæssigeforhold, stresshåndtering, behov i fjernledelsen eller særlige skole- og trivselsforhold for børn.På den måde bliver både organisationen og den udsendte medarbejder og familie bedst muligt forberedtpå udstationeringen.Screeningen omfatter:
• Grundigt baggrundsspørgeskema.
• Interview foretaget af en psykiater og en psykolog.
• To personlighedstests (f.eks. NEOPI-R eller BIG Five og MMPI).
• Parsamtale.
• Indhentning af oplysninger vedr. børnene hos f.eks. lærere og pædagoger.
• Evaluering af den samlede vurdering.
• Sammenfattende rapport med anbefalinger.
Hvordan foregår hjemkomstsamtaler – efter en udstationering?
At vende tilbage til livet i Danmark efter en udstationering kan være en svær overgangsfase – og oplevesofte som et omvendt kulturchok. Derfor anbefaler vi hjemkomstsamtaler, som finder sted i vores afdelingeri København eller Aarhus.Den første hjemkomstsamtale afholdes typisk én måned efter, at medarbejderen og familien er vendthjem. Her tilbydes alle familiemedlemmer en samtale – dog ikke børn under 4 år.I hjemkomstsamtalerne får medarbejder, ægtefælle og børn støtte til at falde godt til i Danmark – bådefølelsesmæssigt, mentalt og socialt. Der bliver taget hånd om eventuelle udfordringer, og det afklares, omder er brug for ekstra støtte på visse områder. Herefter tilbydes opfølgende psykologsamtaler ved behov.
Individuel terapi session

Undervisning for sundheds- og omsorgsprofessionelle

Ønsker I at blive klogere på, hvordan I forebygger omsorgstræthed, udbrændthed og meningstab? Hvordan I styrker trivslen på arbejdspladsen? Et fokus på de særlige ressource- og risikofaktorer ved hjælperroller, og hvordan I bevarer en bæredygtig balance mellem arbejdsliv og privatliv?

Book en undervisningsdag, et kursus eller et foredrag målrettet jeres behov. Undervisningen kan tilrettelægges for både mindre teams og større medarbejdergrupper på tværs af sundheds- og omsorgsfaglige funktioner i jeres organisation, virksomhed, kirke, kommune eller region. Vi afholder undervisningen hos CuraVita eller lokalt hos jer, f.eks. på arbejdspladsen.

"CuraVita gav mig det rum og den forståelse, jeg havde brug for. Her blev jeg mødt som menneske, ikke bare som fagperson."
Tidligere klient
Læge, Rigshospitalet

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager.

Har I akut psykiatrisk behandling?

Nej, det ligger uden for vores behandlingstilbud at yde akut psykiatrisk behandling. Har du behov for akut hjælp, må du kontakte psykiatrisk skadestue eller egen læge. Vi tilbyder heller ikke behandling ved misbrug, psykose eller bipolar lidelse.

Er der ventetid?

Som udgangspunkt kan du forvente at starte op i løbet af en måneds tid. Vi tilstræber kort ventetid – uden at gå på kompromis med vores høje faglighed. Vi forholder os til hver enkelt henvendelse, vi modtager, for at sikre det bedst mulige forløb. Det gælder naturligvis også din henvendelse.

Skal jeg have henvisning fra egen læge?

Du skal ikke have henvisning fra egen læge for at få hjælp hos en af vores psykologer eller psykiatere. Vi anbefaler dog at tage til egen læge før din første samtale hos os, så du har været igennem et grundlæggende lægetjek, fået tage relevante blodprøver, mv. På den måde er dit fysiske helbred undersøgt før opstart af et behandlingsforløb hos os.

Tilbyder I online samtaler?

Det er muligt med online rådgivnings- og terapisamtaler. Den første samtale afholdes dog som udgangspunkt ved fysisk fremmøde. Her kan vi sammen vurdere, om online samtaler kan være en god løsning fremover, hvis du skulle ønske det. Online samtaler kan f.eks. være en mulighed ved sygdom, stor geografisk afstand eller ved ophold i udlandet, som forhindrer fysisk fremmøde.

Hvordan kommer jeg i kontakt med jer under et rådgivnings- eller behandlingsforløb?

Når du får tilbudt et forløb, vil du blive koblet op på vores journalsystem, Patientportalen, som udelukkende CuraVitas psykologer og psykiatere har adgang til. Her får du mulighed for at kommunikere direkte med din behandler via en sikker forbindelse.

Har I tavshedspligt og journalpligt?

Psykologer og psykiatere har tavshedspligt og må ikke videregive oplysninger uden dit samtykke. I CuraVita arbejder vores psykologer og psykiatere tæt sammen, og i den forbindelse kan relevante oplysninger blive drøftet internt i teamet – i al fortrolighed – som led i faglig sparring. Dette for at sikre det bedst mulige og mest sammenhængende forløb for dig som klient. Vi gør kun undtagelser fra tavshedspligten, hvis der foreligger åbenbar fare for klienten eller andre. Vi har desuden underretningspligt i forhold til børn, hvis der er alvorlig bekymring for et barns trivsel og tryghed. Skulle en sådan bekymring opstå, vil vi altid tale med dig om det først. Psykologer og psykiatere er forpligtet til at føre journal, hvilket betyder, at vi skriver et kort notat om hver samtale. Ingen andre har adgang til denne journal, og vi må ikke videregive oplysninger uden din tilladelse.

Kan jeg søge om tilskud eller få refusion?

Hvis du skal i individuel terapi eller behandling hos CuraVita, er der forskellige muligheder for tilskud og refusion.

· Sygesikringsgruppe 2: Behandling hos vores psykologer og psykiatere kan delvist finansieres via sygesikringsgruppe 2. Du kan selv skifte til sygesikringsgruppe 2 – men undlad dog at skifte sygesikringsgruppe, før du har været til første samtale hos os.

Vil du vide mere om sygesikring og sygesikringsgrupper, finder du det på borger.dk
· Sygeforsikringen ”danmark”: Det er også muligt at få refusion fra Sygeforsikringen ”danmark” hos vores psykologer. Det kan du forhøre dig om ved din første henvendelse til CuraVita.
· Eget forsikringsselskab, arbejdsplads eller kommune: Desuden har mange mulighed for at få tilskud til individuel terapi og behandling via deres sundhedsforsikring, arbejdsplads eller kommune. Kontakt dit forsikringsselskab, din arbejdsplads eller kommune for at høre om dine muligheder.

Hvordan foregår betaling?

Hos CuraVita betales der samme dag efter endt session hos psykologen eller psykiateren. Betaling sker via Netbank eller via MobilePay:
· København: 98 92 93

· Aarhus: 82 85 80

Husk at anføre fakturanummer i beskedfeltet.


Som udgangspunkt betaler du selv efter hver samtale – også hvis du helt eller delvist får udgiften dækket efterfølgende.


· Tilskud fra egen forsikring: Hvis du får tilskud fra din forsikring, skal du ved første samtale hos CuraVita medbringe skriftlig dokumentation for aftalen. Her skal det fremgå, om du selv skal indsende fakturaer for refusion, eller om vi sender fakturaen direkte til forsikringen. I de fleste tilfælde betaler du selv efter hver samtale og får derefter beløbet refunderet af din forsikring.

· Tilskud fra sygesikringsgruppe 2: Du betaler efter samtalen og får fakturaen stemplet som betalt. Fakturaen indsender du derefter til Borgerservice, som refunderer en del af beløbet til din NemKonto.

· Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”: Du betaler efter samtalen. Herefter indberetter vi betalingen til Sygeforsikringen “danmark”, som udbetaler dit tilskud til din NemKonto.

Næste skridt begynder her

Overvejer du rådgivning eller behandling? Eller er du interesseret i et samarbejde med CuraVita?
Kontakt os i dag. Så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi hjælper med at afklare, hvad der kan være det rette tilbud for dig.
Kontakt osLær mere